Hustomt nr. 96

Hustomter ved Myren.

96. Myr-Karl.
I det vestligste hus på Myren, nabo til graveren, boede til forskellige tider højst forskellige folk, småmænd, der dyrkede deres pletter agerland, passede deres have og tog en tørn med økse og spade i plantningerne, når man dér havde dem behov.
En enkelt kaldte sig Myr-Karl.
Og således har de vel så fået sat Myr-navnet til deres eget, i den tid de boede på Myren.
Ved tomten af Myr-Karls hus ligger rester af den glemte have med diger ud imod sandvejen.
En svær og tilsyneladende ældgammel Abild med bred krone får uvilkårligt en til at fable om Pinjer og ruiner, men blomsterne fra den danske bondehave omkring træet, Flæg, Regnfang og fodhøje Margueriter sætter atter en på plads i nutiden og hjemlandet som tilskuer ved Myr-Karls tomt.

Retur til historiekort

Niels Hedin's Hammer Bakker bog fra 1931
16/2-2014