Hustomt nr. 74

Hustomter ved Springbakken.

74. Skrædder-Volle.
Skrædder-Volle havde en lille bedrift nord for Gjølbo-Karens.
Hans marker bredte sig i lavningen mellem Kirkebakken i nord og Springbakken i syd.
Han havde et par små øg, men kun på det sidste, Skrædder-Volle havde det meste af sit liv kunnet klare sin bedrift med et par kringelhornede Stude.
Fra Kirkevejen ser man nu nede i dalen Skrædder-Volles hustomt og de få vækster her, der blev tilbage gennem årene, Kirsebærtræer, Hyld, Stikkelsbærbuske, lave digerester med lidt Gråpil, en forblæst Ahorn, Skædder-Volles bomærke, da den egentlig er skudt op fra stubben af et omfangsrigt træ, der har givet stedet karakter.
I gamle dage hængte der i bondens stue indrammede gravvers over kære hedens gangne, hvorpå der var malet, som en slags vignet, i grelle røde, grønne eller okrede farver og i naiv neuruppinsk stil en Gravtue med et Palmetræ - i virkeligheden en Grønkål.
Dette simple motiv, der hører vor barndom til og denne stemning herfra, der har fæstnet sig i vor bevidsthed gennem lange indholdsløse timers ørkentilværelse, hvor de voksne sad til kaffebords, rinder en i hu i Skrædder-Volles have.
De samme gammeldags farver, den samme simple streg, træet over Gravtuen, den samme sørgmodighed i stroferne: Grædende vi bar dig ned, i dit stille sovekammer ---

Retur til historiekort

Niels Hedin's Hammer Bakker bog fra 1931
14/2-2014